Ammeforberedelse

– Ved Barselsrummet

Den første tid efter fødslen er en stor omvæltning for den nybagte mor. Amningen skal etableres. Kroppen skal hele. Et nyt liv skal finde sin form, for både mor og baby. Med ammeforberedelsen hjælper jeg dig til at gå moderskabet i møde med styrke, ro og tryghed.

En udfordring som mange nybagte mødre rammes af er ammeetableringen. Størstedelen af alle kommende mødre har et stort ønske om at amme deres barn. Men desværre er der ikke altid de fornødne ressourcer på hospitalerne, til at få amningen etableret. Og mange kommende mødre ved ikke, hvor udfordrende ammeetablering kan være. Det resulterer alt for ofte i store vanskeligheder med amningen og mange ender med at måtte opgive amningen, hvilket kan føles som et nederlag og en stor sorg.

Jeg mener, at alle mødre, som ønsker at amme deres børn, fortjener evidensbaseret hjælp, vejledning og støtte, så der kan skabes de bedste forudsætninger for et succesfuld ammeforløb. Amning kræver tid, tålmodighed og dedikation, men med de rette værktøjer og lavpraktiske råd er det muligt for langt de fleste, som ønsker at amme, at få deres ønske opfyldt.

Som en del af ammeforberedelsen har jeg også fokus på, hvad man som nybagt mor kan forvente af den første tid efter fødslen hvad angår kroppen, hormoner og følelser.

Gennem denne undervisning vil du bl.a. blive præsenteret for emner som:

  • Barnets naturlige søgen efter bryst

  • Når mælken løber til

  • Barnets sutteteknik

  • Hud mod hud

  • Forskellige ammestillinger

  • Over -og underproduktion af mælk

  • Vægttab og vægtøgning hos barnet

  • Vurdering af barnets trivsel, søvn og indtag af mælk

  • Hormoner og følelser efter fødslen

  • Kroppen efter fødslen

  • Selvomsorg for den nybagte mor

Ammeforberedelse tilbydes både på små, lukkede hold, som afholdes hos Family Zoo og som privat undervisning, som enten finder sted i eget hjem, hos Family Zoo eller online. Ved privat undervisning er det muligt for en eventuel partner at deltage, hvilket giver de optimale forudsætninger for det kommende amme -og efterfødselsforløb.

Jeg har desuden oprettet Facebookgruppen BarselsRummets ammevejledning, hvor jeg står klar til at besvare dine (ikke akutte) spørgsmål om amning.

Læs mere om Barselsrummet her

Book en tid:

Ved spørgsmål, er det muligt at ringe til Barselsrummet på +45 29 71 73 84.

Få mere information:

www.barselsrummet.dk

Ammeforberedelse - 2 timer

1500,-

Ammeforberedelse online - 1 time

750,-