fbpx

Børnedans (4-5 år)

– Med Carina Jennifer Haslev

Børn elsker at bevæge sig til musik og derfor er Børnedans hos Family Zoo et helt perfekt sted at starte for de små.

Dans styrker deres motoriske udvikling, giver dem en større kropsbevidsthed, en god holdning og et bedre selvværd i sjovt selskab med andre børn.

Børnedans for de 4-5 årige er indlæring af basale dansetrin. Gennem kendte børnesange vil børnene stifte bekendtskab med trin fra både hiphop, jazz, ballet og pardansens verden. Vi vækker danseglæde gennem rytmiske øvelser, der bliver sat sammen til små danseserier og bevægelseslege.

Det handler om at finde takten, at slå sig løs på dansegulvet og få rørt sig til god musik. Det er vigtigere for os, at børnene har det sjovt med at bevæge sig til musikken frem for at de danser “korrekt”.

Det kan være forskelligt, hvornår et barn kan omsætte en set bevægelse til én de selv kan udføre, men det er netop denne udfordring, der over tid er med til at øge deres fysiske bevidsthed og styrke deres motoriske udvikling. De vil med tiden lære det uden at lægge mærke til det, da vi holder fokus på glæden ved at danse til god musik.

Det praktiske
Børnene skal have bevægeligt let tøj på og gerne indendørs sko. Fx. stofgymnastiksko eller gummisko med blød bøjelig sål. Alternativt kan strømpesokker med gummidutter også bruges, men børnene står mere fast og har et bedre greb på gulvet med gummisåler.

Imens de små danser inde i salen, kan forældrene tage plads i caféen, hvor I kan nyde en kop kaffe eller lidt sødt til ganen i de sene eftermiddagstimer. Hvis de små trænger til lidt at styrke sig på efter en lang dag, kan der også købes frugt, boller, smoothies og diverse i caféen både før og efter undervisningen.

UNDERVISER – CARINA JENNIFER HASLEV
Carina er 33 år gammel og har en baggrund som danser og koreograf. Hun har danset i kompagnier i USA og Australien og har opsat et utal af forestillinger herhjemme som koreograf. Carina har erfaring med at undervise børn både gennem holdundervisning og gennem forskellige opsætninger af børne- og ungdomsmusicals. Derudover er Carina selv mor og er rigtig glad for børn.

Fordi Carinas rygsæk er fyldt med forskellige bevægelsesgenrer, så er det også det, der vil komme til at præge hendes dansetimer. Vi skal lege, danse og bevæge os til noget kendt børnemusik og vigtigst af alt – så skal vi bare have det sjovt!

Hvornår:

Tirsdage kl. 16.20 – 17.00

Lektioner:

10-15 lektioner á 40 minutters varighed

Antal:

Max 10 deltagere

Pris:

PRIS (DKK) 1200 – 1800,-

Det er en god ide at booke din plads i god tid, da holdene hurtigt bliver booket op. Ved spørgsmål til hold – ring på
+45 31 10 17 87 eller send os en mail kontakt@familyzoo.dk

Holdstart 17. maj - 7 gange tilbage
17/5, 24/5, 31/5, 7/6, 14/6, 21/6 & 28/6
Tirs 16.20-17.00
840 DKK
Holdstart 9. august
9/8, 16/8, 23/8, 30/8, 6/9, 13/9, 20/9, 27/9, 4/10 & 11/10
Tirs 16.20-17.00
1200 DKK
Holdstart 25. oktober
25/10, 1/11, 8/11, 15/11, 22/11, 29/11, 6/12, 13/12 & 20/12
Tirs 16.20-17.00
1080 DKK