fbpx

Marie Westenholz

Familierådgiver & psykoterapeut med speciale i familieterapi

Marie Westenholz er uddannet familieterapeut og familierådgiver fra Blackbird Institute.

I sit terapeutiske arbejde er Marie optaget af, hvordan hun kan støtte sine klienter til at leve nærende liv i overensstemmelse med deres personlige værdier. Hun er især specialiseret i forældre-barn relationer, tilknytning og familiedynamikker.

Når vi fumler og famler og føler os fortabte, kan terapi give os noget at læne os ind i, så vi igen kan se vores handlemuligheder og mærke vores livskraft. Det gør godt i alle dele af vores liv, når vi mærker kontakten til os selv og dem, vi elsker.

Ofte kan det, der skal til, være personlig terapi og/eller rådgivning med fokus på det, der fylder hos dig – hvilket også kan række ud over familieliv og relationerne til dine nærmeste.

Sammen med Marie undersøger du, hvordan du har det lige nu, og hvad du længes efter at ændre eller håndtere på nye måder. Det kan handle om en helt konkret problemstilling, som fx at dit barn ikke vil sove eller har udviklet symptomer på mistrivsel, eller det kan være et mere overordnet tema, som fx at du længes efter at stå stærkere i dig selv – som forælder og i det hele taget.

Hos Marie kan du også komme sammen med din partner og/eller børn, hvis jeres problematik kalder på det. Marie står for at skabe et rum, hvor alle får plads og bliver hørt, og hvor dit/jeres barn/børn får lov at opleve, at I som forældre står ved jeres tvivl og sårbarhed og får bedre overblik over ansvaret, som er jeres. Det i sig selv letter dem og vil give plads til, at noget nyt kan ske imellem jer, som giver basis for voksende selvfølelse og udvikling hos alle parter.

For nogle er en enkelt samtale eller et kort forløb rigeligt at gå videre med, for andre kan et længere forløb være frugtbart. Det afklarer vi sammen.

Læs mere om Marie Westenholz HER

Individuel terapi (1 time)

650,-

Par- & familieterapi/-rådgivning (1 ½ time)

975,-