Foredrag med Jegermor

– Jegermor

Er en god mor en lykkelig mor?

Hvad er det for noget med at både lykken, angsten og vreden bliver forstærket når det lille barn kommer?

Er en god mor en lykkelig mor?

Hvorfor kan det være svært at andre skal holde babyen og hvordan siger man det højt?

Og må man overhovedet sige den slags højt?

Hvordan hulen får man en pause en gang imellem?

Og hvad er det for en knugende fornemmelse af ensomhed, som mange kvinder oplever i deres barsel?

Det kan være svært at sætte ord på, hvad der sker indeni, når man bliver mor og far, og derfor inviterer vi til en eftermiddag i selskab med Laura Vilsgaard, som har beskæftiget sig professionelt med moderskabet i snart 10 år.

Laura er iværksætter, direktør i Jegermor, og mor til to. Denne dag fortæller hun om sin egen rejse ind i moderskabet, hvor hun fik en efterfødselsreaktion og manglede et sprog for de forandringer, hun oplevede. Eftermiddagen byder på konkret viden om livsovergange, personlige fortællinger om forældreskabet og fortællingen om at vende en krise til et iværksættereventyr.

Babyer, der ikke vil sove lur og derfor er knaldvågne mellem kl 13-15 , er meget velkomne. Hvis du ikke har været i bad i en uges tid, er du også velkommen. Foredraget vil både være relevant for mødre og fædre, der syntes, det er svært at blive forældre og dem, der svæver på en lyserød sky af babylykke.

Kom ind i vores hyggelige baghus og oplev et par timers samhørighed og et fællesskab, hvor det er okay også at dele de svære følelser.

Der vil også være mulighed for at se med live hjemme fra stuen, hvis du bor langt fra Østerbro eller har svært ved at komme ud af døren. Adgang til livestream købes HER

Det praktiske
Foredraget foregår i salen hos Family Zoo, hvor I vil befinde Jer behageligt på vores bløde madrasser. Der er selvfølgelig plads til amning, bleskift, babygråd og babygrin. Barnevognen kan stå lige udenfor vinduet i vores aflukkede baggård og er i din synsvinkel hele tiden, hvis baby sover udenfor i de rolige omgivelser.

Caféen har åbent fra 9.00 – 16.00 og her er I meget velkommen før eller efter foredraget, hvor I kan slukke tørsten eller få stillet sulten.

Hvornår:

1 onsdag hver anden måned kl. 13.15 – 15.00

Antal:

30 personer

Pris:

PRIS (DKK) 150,-

Det er en god ide at booke din plads i god tid, da foredragene hurtigt bliver booket op. Spørgsmål til eventet, så ring på
+45 31 10 17 87 eller send os en mail kontakt@familyzoo.dk

Onsdag d. 27. maj 2020
13.15 - 15.00
150 DKK