fbpx

Foredrag om Amning

– Jordemoder, Christiane Hoffmann Bakkengen

Kom med til foredrag om Amning hos Family Zoo, når vi hver måned samles i vores sal med jordemoder, Christiane Hoffmann Bakkengren fra Jordemodertid.

Det er veldokumenteret, at de som forbereder sig på amningen, ammer længere og med færre komplikationer. Derfor har vi skabt et ammeforedrag, der både er tiltænkt dig, der er gravid og snart skal amme og dig der netop er startet på livet som ammende mor. Foredraget vil give dig viden og værktøjer til at komme godt fra ammestart.

Du vil blandt andet få viden om:

  • Den første amning
  • Hud-mod-hud
  • Råmælk og den blivende mælk
  • Guide til at lægge barnet til brystet
  • Ammestillinger
  • Sutteteknik
  • Ammehyppighed og – varighed
  • Trivselstegn
  • Lær hvordan du forebygger komplikationer
  • Hjælpemidler til amning

Da I ofte står med jeres egne problemstillinger derhjemme, vil der under foredraget være rig mulighed for, at stille spørgsmål til Christiane.

Det praktiske
Foredraget foregår i salen hos Family Zoo, hvor I vil befinde Jer behageligt på vores bløde madrasser. Der er selvfølgelig plads til amning, bleskift, babygråd og babygrin. Barnevognen kan stå lige udenfor vinduet i vores aflukkede baggård og er i din synsvinkel hele tiden, hvis baby sover udenfor i de rolige omgivelser.

Caféen har åbent fra 9.00 – 16.00 og her er I meget velkommen før eller efter foredraget, hvor I kan slukke tørsten eller få stillet sulten.

Christiane Hoffmann Bakkengren
Christiane er uddannet jordemoder i 2015 fra Professionshøjskolen Metropol i København og har flere års erfaring som jordemoder på svangre- og barselsgangen på Herlev Hospital. Arbejdet med de nybagte familier har gjort, at amning og familiedannelse har fået en særlig plads hos Christiane, som nu er tilknyttet som privatpratisende jordemoder for ‘Jordemodertid’, hvor hun både arbejder i klinikken og hvor hun kører med ‘AMMEbulancen’ på akutte ammebesøg på størstedelen af Sjælland.

Hvornår:

1 onsdag hver måned

Antal:

18 personer

Pris:

PRIS (DKK) 250,-

Mødregrupper på minimum 3 tilmeldinger til samme foredrag får 20% rabat. Skriv en mail til kontakt@familyzoo.dk (inden I booker) for at modtage Jeres rabatkode.

Det er en god ide at booke din plads i god tid, da foredragene hurtigt bliver booket op. Spørgsmål til eventet, så ring på
+45 31 10 17 87 eller send os en mail kontakt@familyzoo.dk

Onsdag d. 20. oktober 2021
11.30 - 13.00
250 DKK
Onsdag d. 10. november 2021
11.30 - 13.00
250 DKK
Onsdag d. 15. december 2021
11.30 - 13.00
250 DKK