Efterfødselshold
– Med Fysioterapeuter fra Klinik for Kvindekroppen (mandag 14.05 & 15.10 & Torsdage kl. 14.30)
Hos Family Zoo varetages vores Efterfødselshold både af fysioterapeuter og personlige trænere. Efter fødslen forvandler kroppen sig desværre ikke på magisk vis tilbage til sit gamle jeg. Og måske vil du opleve, at livet som mor medfører en masse daglige løft, som kroppen ikke tidligere har været vant til. Det kan derfor være en god og sund idé at få sig nogle faste træningsrutiner, som kan styrke kroppen samt give mere mental energi i hverdagen.
Vores efterfødselstræning handler om at føle sig stærk og godt tilpas i sin egen krop. Det handler om at passe på sig selv og blive bevidst om kroppens styrker og svagheder.
I hver undervisningstime kommer vi hele kroppen igennem med udholdenheds-øvelser, samt øvelser der styrker muskulaturen ved hjælp af diverse redskaber.
Hvem kan deltage?
Hvis du har haft en fødsel uden alvorlige komplikationer, kan du deltage på holdet efter dit 8-ugers tjek, såfremt din læge siger god for, at du genoptager fysisk aktivitet.
Tag baby med
Der er selvfølgelig plads til amning/flaske, bleskift, babygrin og babygråd. Barnevognen kan stå lige udenfor vinduet i vores aflukkede baggård og er i din synsvinkel hele tiden, hvis baby sover udenfor i de rolige omgivelser.
Underviser – Thea Esager Ørskov (Mandag kl. 14.05 & Torsdage kl.14.30)
Thea er en af Klinik for Kvindekroppens yderst kompetente UroGynObs fysioterapeuter. Hun har mange års klinikerfaring fra fysioterapeutisk praksis, hvor hun har arbejdet med stort set alle gener relateret til kroppen. De seneste mange år har hun haft et primært fokus på kvindekroppen, før, under og efter graviditet. Thea er specialuddannet UroGynObs fysioterapeut – dvs. fysioterapeut specialiseret i at undersøge og vejlede gener omkring underliv, bækkenbund, bristning efter fødsel, opspændthed og myoser i bækkenbunden, nedsynkning og inkontinens.
Underviser – Henriette Vilhelmsen (Mandag kl. 15.10)
Henriette er en af Klinik for Kvindekroppens erfarne GynObs fysioterapeuter. Henriettes store faglige passion har altid kredset omkring problemstillinger i relation til underlivet, fødselsskader, inkontinens, underlivsprolaps, underlivssmerter og bækkensmerter. Igennem 22 år har hun arbejdet som praktiserende fysioterapeut på Frederikssund Fysioterapi, hvor hun fortsat slår sine folder. Med mere end 25 års erfaring inden for privat praksis, er hun faglig velfunderet inden for en bred vifte af muskuloskeletale problemstillinger, omend GynObs specialet og kvindekroppen, har været hendes primære hjertebarn og målgruppe.
Priser:
PRIS (DKK)
Klippekort: 1200,- / (Intropris: 960,-)
Medlemskab: 599,-
Er holdet ikke fuldt booket, er det også muligt at købe en drop-in billet via vores hjemmeside eller vores mobilepay til 868541
PRIS (DKK) 150,-
Hvis du tilmelder dig vores nyhedbrev tilbydes 10% rabat. (Dog ikke ved i forvejen nedsatte medlemskaber eller klippekort)
Hvornår:
Mandage
kl. 14.05 & 15.10 (starter 27. oktober)
Torsdage
kl.14.30 (på skemaet)
Antal:
Max 10 deltagere per hold
BEMÆRK VENLIGST:
BEMÆRK VENLIGST at der skal være minimum 2 deltagere ved opstart af et hold. I tilfælde af færre end 2 deltagere forbeholder vi os retten til at aflyse holdstart 4 timer inden starttidspunktet.
Det er en god idé at booke din plads i god tid, da holdene hurtigt bliver booket op. Ved spørgsmål til hold ring på
+45 31 10 17 87 eller send os en mail til kontakt@familyzoo.dk

