Specialiseret Efterfødselsforløb á 6 gange
– Med Fysioterapeut Amalie Juul Aagreen
Dette forløb er til dig, der ønsker en tryg og fagligt funderet genopbygning af kroppen efter fødslen. Over 6 gange arbejder vi målrettet med at styrke kroppen efter graviditeten og fødselen gennem specialiseret fysioterapeutisk træning.
Efter en graviditet har kroppen været igennem store forandringer. På dette hold har vi fokus på at genopbygge styrke, stabilitet og kropskontrol, så du gradvist kan vende tilbage til en stærk og velfungerende krop i din hverdag.
Træningen foregår i et roligt tempo og tager udgangspunkt i bækkenbund, mave, ryg og holdning, som ofte er særligt påvirket efter en fødsel. Vi arbejder med øvelser, der styrker kroppens fundament og giver dig redskaber til at passe godt på din krop – både nu og på længere sigt. Forløbet ledes af en fysioterapeut med særlig viden om efterfødselskroppen og øvelserne tilpasses, så alle kan være med – uanset træningserfaring eller type af fødsel.
Under dette forløb får du:
– Specialiseret fysioterapeutisk træning efter fødsel
– Fokus på bækkenbund, core og stabilitet
– Øget kropsbevidsthed og styrke
– Et trygt fællesskab med andre mødre i samme fase
– Forløbet strækker sig over 6 træningsgange, hvor vi gradvist bygger kroppen op igen.
Hvem kan deltage?
Du kan deltage fra ca. 8 uger efter fødslen, hvis du føler dig klar og er helet godt. Der er ingen grænse for hvornår, det giver mening at starte op efter fødslen – holdet er altså også relevant flere år efter. Vi tager højde for den enkeltes niveau.
Tag baby med
Dette er et hold, hvor det er muligt at have sin baby med. Der er selvfølgelig plads til at give baby mad, til bleskift, babygrin og babygråd. Barnevognen kan stå lige udenfor vinduet i vores aflukkede baggård og er i din synsvinkel hele tiden, hvis baby sover udenfor i de rolige omgivelser.
Underviser – Amalie Juul Aagren
Amalie Juul Aagren er fysioterapeut med særlig interesse for uro-gynækologisk og obstetrisk fysioterapi.
Jeg brænder for at støtte gravide gennem tryg, fagligt funderet træning under graviditeten og for at hjælpe kvinder godt tilbage til en stærk og velfungerende krop efter fødslen.
På mine hold har jeg fokus på at skabe et trygt rum, hvor der er plads til individuelle behov, spørgsmål og forskelligheder — uanset om du ønsker at vedligeholde dit funktionsniveau, lindre gener og smerter eller forberede kroppen bedst muligt til fødsel og tiden efter.
Jeg har erfaring med at arbejde med både gravide og efterfødende og tilpasser altid øvelser og belastning til den enkelte. Mit mål er, at du føler dig set, forstået og tryg, samtidig med at du får konkret viden og redskaber, du kan bruge i din hverdag.
Jeg glæder mig til at støtte dig i din graviditet eller i din vej tilbage efter fødslen.
Hvornår:
Næste opstart på forløb:
Torsdag d. 23/4-2026 kl. 09.30
Lektioner:
6 lektioner á 55 minutters varighed
Antal:
Max 10 deltagere per hold.
Pris:
FORLØB PRIS (DKK) 1410,-
Mødregrupper på minimum 3 tilmeldinger til samme træningshold får 10% rabat. Skriv en mail til kontakt@familyzoo.dk (inden du booker) med information om, hvilken opstartsdato I ønsker at tilmelde Jer for at modtage Jeres rabatkode.
Hvis du allerede er tilmeldt et andet hold hos Family Zoo, gives der 10% rabat på tilmeldinger til et eller flere hold derudover. Skriv en mail til kontakt@familyzoo.dk (inden du booker) for at modtage din rabatkode.
BEMÆRK VENLIGST:
BEMÆRK VENLIGST at der skal være minimum 4 deltagere ved opstart af et forløb. I tilfælde af færre end 4 deltagere forbeholder vi os retten til at ændre holdstart 24 timer inden starttidspunktet.
Det er en god ide at booke din plads i god tid, da holdene hurtigt bliver booket op. Ved spørgsmål til hold – ring på
+45 31 10 17 87 eller send os en mail kontakt@familyzoo.dk