Kranio sakral terapi til babyer
Ved Mette Vainer Wegloop
Når der er skævheder, låsninger eller fødslen har været en hård omgang, kan billedet hos det lille barn være meget forskelligartet. Nogle kan være meget prægede, hvor forældre ofte søger hjælp hurtigt, mens andre næsten ikke påvirkes. Men uanset hvad, er det Mettes overbevisning, at barnet skal have det optimale fundament for sin udvikling. Derfor kan hun kun anbefale et kranio sakral tjek til din baby, hvis man oplever én af nedenstående ting, eller allerbedst lige efter fødslen, hvis der har været særlige omstændigheder.
De typiske problemer Mette ser i sin klinik (0-2 årige)
- Sutte og gylpe-problemer
- Mave og fordøjelsesproblemer
- Drejer kun hovedet til den ene side
- Lukket tårekanal
- Foretrækker at være i lodret position
- Søvnforstyrrelser
- Skævhed i hovedet
- Skævhed i kroppen
- Motoriske problemer (alle faser forsinket og sansemotoriske problemer)
- For lav eller for høj spænding i muskler (Tonus)
- Bruger ikke arme til at løfte overkrop, flyverstilling
- Står på tæer
- For tidligt født
- Vil ikke ligge i barnevogn som spæd
- Kolik
- Uforklarlig gråd
Mette ser ofte disse problemer i sin klinik, men ved hjælp af blot få kranio sakral terapi-behandlinger vil symptomerne blive mindre eller helt forsvinde.
Det kan som førstegangsforældre være svært at skelne mellem det normale og unormale. Særligt i forhold til de velkendte maveproblemer, for alle babyer fødes med et umodent tarmsystem, og derfor har alle spædbørn til en vis grad problemer med det i starten. Og vi ved jo alle, at alle babyer græder. Men stol på din intuition som forælder, tænk at kranio sakral terapi til din baby ikke gør skade uanset hvad, og tænk på, hvis det var dig selv, der gik rundt med en konstant ubehag i kroppen. Lad tvivlen komme barnet til gode. Det kan kun give ro til systemet og derved en bedre forudsætning for en god udvikling.
Kranio sakral terapi til babyer og børn omfatter særlige teknikker, da kraniet ikke er vokset færdigt og der stadig er åbne områder mellem pladerne. Behandlingen kan lette eller helt fjerne de fleste følgevirkninger med mærkbare resultater efter bare få behandlinger.
Det er vigtigt som terapeut, at man lader barnet bestemme, hvor længe og hvor meget der skal gives pr. behandling, så kroppen ikke får for meget. Så det kan være, at de helt små bare skal have 20 min. behandling.
Læs mere om Mette Vainer Wegloop
Kontakt:
Ved spørgsmål, er det muligt at ringe til Mette på +45 20 86 62 85 eller sende en mail til mette@tumlastik.dk.