En terminsberegner er et fantastisk værktøj for gravide, der ønsker at kende deres forventede terminsdato. Med et par enkle oplysninger kan denne beregner give dig en pålidelig estimering af den dag, hvor du sandsynligvis vil føde.
Hos Family Zoo tager vi dig i hånden hele vejen og giver dig nyttig viden og gode råd undervejs i din graviditet. Ved at indtaste dine mailoplysninger vil du hver 4. uge frem til fødslen modtage små skriv om din graviditet og din babys udvikling samt modtage anbefalinger til relevante produkter, behandlinger & holdundervisning.
Beregn din terminsdato
En terminsberegner er et fantastisk værktøj for gravide, der ønsker at kende deres forventede terminsdato. Med et par enkle oplysninger kan denne beregner give dig en pålidelig estimering af den dag, hvor du sandsynligvis vil føde.
Din terminsdato er
Hos Family Zoo tager vi dig i hånden hele vejen og giver dig nyttig viden og gode råd undervejs i din graviditet. Du vil hver 4. uge frem til fødslen modtage små skriv om din og din babys udvikling samt modtage anbefalinger til relevante produkter, behandlinger & holdundervisning.
TilbageHvad er en Terminsberegner?
Terminsberegning er ikke i sig selv noget nyt fænomen. Selv for 100 år siden havde man en god forståelse for en graviditets varighed. I dag er det dog betydeligt lettere at udregne den forventede terminsdato og dermed kunne overvåge den voksende mave i hvert trimester.
Tidligere baserede man terminsberegning primært på observationer og erfaringer, men nu kan vi bruge ultralydsscanninger og avancerede beregningsmodeller, som blandt andet den, der prensenteres her hos Family Zoo.
Hvad er en terminsdato?
Din terminsdato er den dag man estimerer at din baby er færdigbagt og vil komme til verden. Det sker dog meget sjældent at babyer vælger at komme på den præcise dato. Du skal derfor mere anse datoen som værende en vejlede dato til hvornår du kan forvente at holde din nyfødte i armene. Man regner derfor med at en baby er født til tiden hvis den fødes mellem uge 37 og 42. Hvilket altså giver baby hele 5 uger til at komme til verden i og stadig være født til tiden.
Terminsdatoen er dog stadig en vigtig del af den prænatale omsorg, da den hjælper med at overvåge graviditetens progression og sikre, at fosteret udvikler sig som forventet i løbet af hele graviditeten.
Hvordan beregnes en terminsdato?
Den mest almindelige metode til at beregne din terminsdato er ved at tage udgangspunkt i din sidste menstruations første dag. Fra den dato tæller man 280 dage frem, hvilket giver den dato, som er din terminsdato. Dette giver en estimeret graviditetslængde på 40 uger, hvilket er den gennemsnitlige varighed af en graviditet. Du kan også slippe besværet ved at tælle og bruge vores digitale terminsberegner, som du finder længere oppe på siden.
Terminsberegner ved fertilitetsbehandling
Når du bliver gravid gennem fertilitetsbehandling, afhænger beregningen af din terminsdato af den specifikke fertilitetsbehandling. Nedenfor kan du læse om, hvordan man beregner terminsdatoen ud for de forskellige fertilitetsbehandlinger.
- Terminsberegning ved IVF/ICSI med friske embryoner:
Hvis du har gennemgået en IVF-behandling, hvor dine æg er blevet befrugtet og derefter sat tilbage i livmoderen som friske embryoner, så tager man udgangspunkt i dagen, hvor dine æg blev taget ud. Til denne dato tilføjer vi 266 dage for at finde din terminsdato. - Terminsberegning ved frosne embryo transfers (FET):
Hvis du har gennemgået en behandling, hvor et tidligere frosset embryo er blevet overført til din livmoder, tager man udgangspunkt i transferdatoen og tilføjer 266 dage for at estimere din terminsdato. - Terminsbehandling ved anden fertilitetsbehandling (f.eks. IUI):
Hvis din behandling involverer insemination (som IUI), hvor man kender tidspunktet for din ægløsning (enten naturligt eller igennem medicinsk induktion), tager man udgangspunkt i denne ægløsningsdato og tilføjer 266 dage for at finde frem til din forventede terminsdato.
Terminsberegner ved ægløsning
Det er også muligt at udregne din terminsdato ud fra din ægløsning, hvis du kender den. Det gør man faktisk på samme måde som ved fertilitetsbehandling. Man tager derfor udgangspunkt i datoen for din ægløsning og tilføjer 266 dage (eller bruger vores terminsberegner).
Kan min terminsdato ændres?
Ja. Det er faktisk meget normalt at den første estimerede terminsdato bliver rykket et par dage frem eller tilbage. Din første terminsdato får du hos din læge, lige når du opdager din graviditet. Her taler du med lægen om, hvornår du har haft din første dag i din sidste menstruation. Ud fra dine oplysninger giver lægen dig en terminsdato.
Men da man har ægløsning flere dage, kan din graviditet være opstået enten en smule før eller efter den dato, som lægen giver dig. Det kan ses til din første scanning når du er 12. uger henne. Her vil scanningsjordemoderen kunne måle din baby i maven og dermed afgøre, om din terminsdato skal rykkes lidt frem eller tilbage.
Er det farligt at gå over termin?
Det er ganske ufarligt og helt normalt at gå en smule over termin, hvis du og din baby har det godt. Specielt hvis du er førstegangsfødende er chancen for at du går en smule over termin ganske stor. Det er helt op imod 30% af alle førstegangsfødende der føder over en uge efter deres termin. Langt de fleste føder dog inden for en uge før eller efter den beregnede terminsdato.
Hvorfor går man over termin?
Man kan desværre ikke sætte en fast dato på sin babys fødselsdag. Uanset hvilken terminsberegninger du bruger, vil chancen for at du føder på den præcise dag være relativt lille. Når det er sagt så er der nogle faktorer der kan påvirke at man går over tid.
For eksempel spiller det genetiske ind, så du kan jo høre din mor om hun gik meget over tid med dig eller om du kom til din terminsdato. Det kan meget vel være det samme når du skal føde din baby.
Er du førstegangsfødende er der som sagt også en god chance for at gå et par dage over termin sammenlignet med hvis du allerede havde født en baby.