Efterfødselsyoga

– Med Evi Xiromeriti

Til efterfødselsyoga lægges der vægt på at støtte din kvindekrop og genfinde din egen indre styrke og kerne.

Efterfødselsyoga er en blidere form for den dynamiske hatha yoga og fungere derfor perfekt som blid efterfødselstræning. I hver undervisningstime bevæger vi os ind og ud af yogastillinger, men med respekt for at kroppen langsomt skal transformere sig fra graviditet til at blive mor. Der er fokus på åndedrættet, på styrke og stræk der er godt for skuldre, nakke og ryg og på afspænding.

Vi laver yoga på en sikker og effektiv måde som styrker, stabiliserer og afspænder kroppen. Der er særligt fokus på at komme i kontakt med bækkenbunden og kernen via det dybe åndedræt og vi snakker en del om, hvordan hensigtsmæssige hverdagsbevægelser (f. eks. når du bærer, leger eller giver din baby mad) og en god kropsholding kan forebygge eller lindre mange efterfødselsgener. Gennem flydende bevægelser vil vi sørge for at strække kroppen langsomt og blidt for at afspænde nakken, skuldrene, lænden, ryggen og åbne op omkring brystet.

Du kan starte på Yoga for Mor 6 uger efter din fødsel og holdet er for mødre med børn i alle aldre.

Tag baby med
Der er selvfølgelig plads til amning/flaske, bleskift, babygrin og babygråd. Barnevognen kan stå lige udenfor vinduet i vores aflukkede baggård og er i din synsvinkel hele tiden, hvis baby sover udenfor i de rolige omgivelser.

I aftentimerne inviterer vi til et rum med fokus på mor.

Underviser – Evi Xiromeriti (Onsdag kl. 10.05)
Evi er certificeret yogalærer indenfor hatha, flow, yin, restorativ, gravid/efterfødselsyoga og yogaterapi for kvinder. Hun har 10 års erfaring med at undervise i yoga, afholde workshops og retreats i Danmark og i udlandet.

Evi vil guide dig trygt igennem flydende bevægelser og stræk, som er særligt gavnlige, for kvinder som har født, og du kan forvente en yogatime, hvor du genfinder glæden ved at bevæge kroppen – en yogatime der skal nydes og ikke bare overstås. Du vil blive klogere på din kropsholdning, kerne, bækkenbund og på hvordan det hele spiller sammen med åndedrættet. Din baby kommer til at blive inkluderet og stimuleret på forskellige måder, så yogatimen bliver så god en oplevelse som muligt for jer begge to. Alle kvinder er velkomne uanset fysisk form og tidligere erfaring med yoga.

Priser:

PRIS (DKK)
Klippekort: 1200,- (960,- under 30 år)
Medlemskab: 750,- (600,- under 30 år)

Er holdet ikke fuldt booket, er det også muligt at købe en drop-in billet via vores hjemmeside eller vores mobilepay til 868541

PRIS (DKK) 200,- (160,- under 30 år)

Hvis du tilmelder dig vores nyhedbrev tilbydes 10% rabat. (Dog ikke ved i forvejen nedsatte medlemskaber eller klippekort)

Hvornår:

Onsdage kl. 10.05

Antal:

Max 10 deltagere per hold

BEMÆRK VENLIGST:

BEMÆRK VENLIGST at der skal være minimum 4 deltagere ved opstart af et hold. I tilfælde af færre end 4 deltagere forbeholder vi os retten til at aflyse holdstart 4 timer inden starttidspunktet.

Det er en god idé at booke din plads i god tid, da holdene hurtigt bliver booket op. Ved spørgsmål til hold ring på
+45 31 10 17 87 eller send os en mail til kontakt@familyzoo.dk