Fødselsforberedelse
– Med Jordemodertid
Jordemodertids Fødselsforberedelse har stor fokus på at gøre jer til et solidt fødeteam, hvor I begge har aktive og essentielle roller under fødslen. Dette øger sandsynligheden for en god fødselsoplevelse og for, at I føler jer styrket som team på jeres rejse ind i forældreskabet.
Gennem vores Fødselsforberedelse gøres den kommende far til en sublim fødselshjælper, der kan hjælpe den kommende mor med smertehåndtering via bl.a. vejrtrækningsteknikker, afspænding, positiv tænkning, visualisering og berøring samt understøtte den spontane fødsel ved brug af bl.a. rebozomassage og brug af forskellige fødestillinger. En stor del af undervisningen vil derfor bestå i at øve alle disse teknikker, så både mor og far får konkrete og brugbare værktøjer til fødslen.
Foruden en masse praktisk undervisning, vil vi i løbet af dagen lave afveksling med teori om bl.a. fødslens faser, vearbejdet, mulige fødselskomplikationer, medicinsk smertelindring, tilbuddet om igangsættelse, dannelse af en ny familie og almindelige tanker og bekymringer i den forbindelse.
Ud over at gøre jer til et stjerne-fødeteam, er vores ønske med Fødselsforberedelse at klæde jer så realistisk på til fødslen som muligt, samt at give jer den fornødne viden til at kunne tage stilling til mange af de spørgsmål og valg, I uundgåeligt vil møde undervejs. Vi har ingen intentioner om at fortælle jer, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til jeres forestående fødsel; vi ønsker blot at klæde jer godt på med viden og værktøjer, så I bliver kvalificerede til selv at træffe de for jer rigtige valg.
Der er plads til op til ti par på vores FødselsFARberedelse, der finder sted i salen i klinikfællesskabet Family Zoo på Østerbro. Vores Fødselsforberedelse er planlagt til én undervisningsgang og finder altid sted på en lørdag eller søndag i tidsrummet 10-17.30.
Der vil være fuld forplejning hele dagen.
Med kurset følger kompendium og lydfiler til hjemmetræning samt 2 timers ammeforberedelse på video.
Udover Fødselsforberedelse på hold tilbyder vi individuel fødselsforberedelse, der skræddersys lige præcis til jeres behov. Prisen for 5 timer inkl. kompendium, lydfiler og to timers online ammeforberedelse er 3.695,-
JORDEMODERTID
Dette hold tilbydes i samarbejde med Jordemodertid. Jordemodertid tager desuden imod klienter i klinikken hos Family Zoo alle ugens dage, hvor de tilbyder alle klassiske former for jordemoderydelser til gravide kvinder, mødre & fædre samt gravidscanninger. Læs mere om Jordemodertid HER
Hvornår:
Lørdage & Søndage kl. 10.00 – 17.30
Lektioner:
1 lektion á 7,5 timers varighed
Antal:
Max 10 deltagende par per hold.
Pris:
PRISER:
FØDSELSFORBEREDELSE HELDAGSKURSUS INK. AMMEKLAR (DKK) 2800,-
(Der kan ikke anvendes en rabatkode på dette kursus)
FØDSELSKLAR PÅ HOLD INKL. AMMEKLAR
2800,-
BIRTH PREPARATION IN ENGLISH CLASS
2800,-
INDIVIDUEL BRUSH UP – TIL JER, DER TIDLIGERE HAR VÆRET TIL FØDSELSFORBEREDELSE (3 TIMER)
2500,-
Det er en god ide at booke din plads i god tid, da holdene hurtigt bliver booket op.
Ved spørgsmål til hold – ring på +45 42 90 90 05
eller send os en mail kontakt@jordemodertid.dk