Hvordan får man et pænt ar efter et kejsersnit?
Først og fremmest er det vigtigt for os at pointerer at vi alle heler forskelligt og at arvæv efter kejsersnit kan se meget forskelligt ud. Når det er sagt, så er det mange ting du selv kan gøre for at få så pænt et ar som muligt.
Klar efter kejsersnit
Der er mange faktorer der spiller ind, når man har fået kejsersnit og nogle er genetisk betingede, fx i forhold til mængden af arvæv og pigmentering.
Men uanset dine genetiske forhold er der en hel del ting, som du aktivt kan gøre for at afhjælpe dårlige symptomer og grimme ar efter kejsersnit.
- Behold plaster, englehud mv på til arret er fuld helet. Egentlig gerne længere, hvis det føles behageligt for dig
- Undgå rygning
- Hold godt øje med infektioner, små åbninger i huden. Rens og beskyt arret med plaster indtil det er helt helet op
- Dybe vejrtrækninger ned til arvævet – det bevæger indefra og skaber cirkulation
- Smør arret med en god creme
- Holde blodcirkulationen igang over huden ved fx at stryge ganske let med blide strøg med flad hånd helt overfladisk, eller med en blød klud.
- Arvævsmassage, når det er fuldt helet – enten selv eller ved fagperson.
- Træning tilpasset kvinder der har fået kejsersnit
Træning med andre kejserinder
Nogle mennesker har den opfattelse, at et kejsersnit er den nemme vej ud. Men der er intet nemt i at blive skåret op, få mavemusklerne revet fra hinanden, blive syet sammen igen og derefter komme dig over en stor maveoperation samtidig med at du nu også skal passe på en lille baby.
For mange af de kvinder vi møder, der har fået et kejsersnit, betyder det meget at gå til træning med andre der har oplevet det samme. Hos Family Zoo har vi derfor skabt et hold, kun for dig der har fået et kejsersnit. Her vil du møde andre kvinder som har født ved kejsersnit og hvor I får undervisning af de dygtige fysioterapeuter fra klinik for kvindekroppen.
Kroppen skal kunne fungere optimalt i et funktionelt perspektiv, dvs. kunne mestre dagligdagen med børn og andre fysiske mål, tilrettelagt den enkelte og med respekt for den tid, en mor har til rådighed i en travl hverdag. Derfor spiller “lifehacks” og det at optimere hverdagens bevægelser en stor rolle i undervisningen på holdet.
På holdet vil din underviser desuden kunne hjælpe og guide dig med alt ovenstående, så dit ar kan hele pænest muligt op igen.
Du kan læse mere om holdet klar efter kejsersnit her.
Artikel skrevet af klinik for kvindekroppen.
Klinik for kvindekroppen er fysioterapi med speciale i og fokus på at hjælpe kvinder både før, under og efter en graviditet.